Posted by admin | Posted in skønhed | Posted on 05-05-2012
Tags: bredbaand, fornuftigt, gas
Er i den alder hvor jeg begynder at gøre status over mit liv – eller en fase måske. Det kommer iigesom i nogle cirkler synes jeg. Nogle siger det er for hvet 10-år. Jeg ved det ikke. For mig har det bare været når det var.
Jeg er midt i livet. Har opnået meget. Er påbegyndt den fase hvor jeg bare drømmer om fred og ro. Der skal ikke nødvendigvis skrues op på fuld gas på håndtaget. Der må gerne være tid til fordybelse og omtanke.
Mine børn er halvstore, og sjældent hjemme i weekenderne. Min mand har efter lang tids arbejdsløshed (måske, forhåbentligt) fundet sin plads i arbejdsmarkedet igen. Jeg krydser fingre for ham.
Vi har af moderne bekvemmeligheder hvad vi har brug for. Internet, bredbånd, køkkenmaskiner i stribevis. Ting der skulle gøre hverdagen nemmere. Mere overskuelig. Bilen har vi solgt. Den var for dyr at holde med kun een indtægt. Det var ikke traumatisk. Det var hverken sørgeligt eller trist. Vi har klaret os fint uden.Vi cykler – eller bruger s-tog. Det går fint.

Kun når vi skal på længere ture kommer tankerne tilbage – det ville nu have været rart med en bil.
Det jeg drømmer om? En varm sommer. Er lykkelig når jeg kan sidde på en havestol og nyde solsikinnet. Jeg har endda ikke længere selv behovet for at være hende der holder, plejer passer udenoms arealerne. Det er nok at være. Til stede, levende.
Er det sørgeligt – har jeg givet op – er jeg patetisk og gammel? Den yngre udgave af mig selv ville have været rasende og syntes at jeg var forfærdeligt kedelig. Have sparket noget støv op og forsøgt at gøre det lidt bedre, lidt hurtigere, lidt mere. Gør lidt mere. Men jeg gider, ikke. Vil ikke. Det her er mig nu. Midt i livet. I fyrrerne.
Jeg vil ikke styres af tanker og andres forestillinger om hvad jeg burde, skulle, kunne og burde. Det er mig der bestemmer. Ikke over de store ting; liv, død arbejdesløshed og finanskrise. Men over mig og min dag. Det er mig der bestemmer om det bliver en god eller en dårlig dag. Det er mig der suverænt afgør om det er ok at nyde solskinnet mens det er der – eller om det er mere fornuftigt at vaske køkkengulvet endnu en gang.
Det kunne da være fuldstændig fantastisk at komme på ferie endnu en gang. – I de unge år som det hedder (gisp, ser jeg allerede tilbage på min ungdom – indeni er jeg jo kun 25 år) rejste vi meget. Rigtig meget. Der blev arbejdet hårdt og så tog vi 2-3 gange om året på ferie. Gerne aktive ferie med udfordringer og fuld fart på. Nu tænker jeg at det ville være skønt med bare et lille fredeligt sted med god varme og en skøn pool. Gerne nær havet. Jeg elsker havet. Duften og lyden af havet gør mig rolig indeni. Jeg drømmer allerede mere ved tanken.
Og drømme – de har det med at blive til virkelighed, hvis bare mand drømmer dem længe nok.



