Posted by admin | Posted in skønhed | Posted on 15-01-2012
Tags: aarets hoejdepunkt, firmafrokost, overdaadig mad, perfekt borddame
Det var blevet den tid på året. Den store firmafrokost for alle firmaets afdelinger. Vi var cirka 250 ansatte – fordelt på 8 afdelinger. Firmafrokosten blev altid holdt et spændende sted rundt om i landet, så nogen ikke altid skulle rejse til hovedkontoret. Denne gang skulle det holdes i flotte omgivelser på Hindsgavl slot.
Firmafrokosten var i stedet for julefrokost. Omkring juletid havde alle i firmaet typisk så travlt med at nå det hele, at ledelsen havde besluttet at ændre julefrokosten til at være en firmafrokost – for alle afdelinger i løbet af august.

Det havde selvfølgelig givet en del knurren i krogene til at starte med, men nu var alle (eller i hvert fald de fleste) glade for, at det var flyttet til sidst på sommeren.
Gensyn med kolleger
Firmafrokosten var også en glimrende lejlighed til at møde kollegerne fra de andre afdelinger. Dem, som vi typisk kun mailede med, talte med over telefonen eller i enkelte tilfælde mødte til forskellige møder.
Heldigvis var der også en overnatning inkluderet i firmafrokosten. Det betød, at det var muligt at overnatte på det sted, som firmafrokosten blev holdt. For de personer, som ikke ønskede at overnatte – af den ene eller anden grund – var der billetter til tog eller lignende, så man ikke behøvede at tænke på, hvor meget det kostede at komme hjem. Man var selvfølgelig også velkommen til at tage sin egen bil. Så fik man kilometerpenge for hjemturen. Selv tog jeg altid bussen, for der var altid god og høj stemning.
Lækker mad
På Hindsgavl havde de disket op med mere end almindelig lækker mad. Som jeg lige husker det, var det den bedste firmafrokost til dato. Der manglede i den grad ikke noget. Det var et rent overflødighedshorn af mad. Hvis man gik sulten fra borde, var det i høj grad ens egen skyld.
Den perfekte borddame
Som altid var det spændende at se, hvem man kom til at sidde ved siden af. Fra festkomiteens side bestræbte man sig på, at man ikke kom til at sidde ved siden af de kolleger, som man rendte op ad til daglig.
Jeg kom til at sidde ved siden af en kvinde, som jeg aldrig havde set før. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var der en god grund til. Hun skulle tiltræde i naboafdelingen to uger senere og hun var så inviteret med til firmafrokosten for at møde sine kommende kolleger på slap line.
Vi faldt rigtig godt i snak og fandt ud af, af vi havde de samme interesser, at vi boede cirka 10 kilometer fra hinanden og at vi passede rigtig godt sammen. Det sagde SMAK og så snakkede vi resten af aften.
Da det blev sengetid – ud på de små timer – var vi connectet i en sådan grad, at vi blev enige om, at vi ville spare stuepigerne for at rede to senge, så vi tilbragte begge natten på mit værelse.
Det var selvfølgelig blevet bemærket af vores kolleger, så vi fik en del tilråb til morgenmaden. Det var helt fint.
I dag – 7 år efter – bor vi sammen og har 2 børn. Det var en firmafrokost af de bedre…
